En blog

Hvad er et spirometer?

Et spirometer er et apparatur til måling af lungevolumen. Det vil sige at et spirometer undersøger lungefunktionen, og apparatet er det eneste der med sikkerhed kan måle luftvejsobstruktionen hos kunder med KOL. Det er dog muligt at erstatte et spirometer i forbindelse med diagnosen af KOL, da man her også kan benytte Peakflowmåling eller røntgenbilleder. Det er meget vigtigt at spirometeret bliver benyttet på diagnosetidspunktet, og at der bliver taget  yderligere kontroller efterfølgende. Generelt om et spirometer, kan det siges at apparatet registrerer mængden af luft der åndes ind og ud, over en bestemt periode. På denne måde kan man se hvor meget luft der ind- og udåndes, og derved se hvor slem ens KOL er. Uddannet sundhedspersonale som foretager undersøgelser med et spirometer, bør have træning i dette, og derfor tjekkes deres kvalifikationer løbende, således man som patient får det sande resultat. Det er herudover også vigtigt at være opmærksom på at et spirometer skal kalibreres jævnligt for at opnå det nøjagtige resultat, samtidig med at alle krav til kvalitetskontrol skal overholdes.

Der findes flere typer af spirometer, hvoraf nogle af elektroniske og andre mekaniske. Et mekanisk spirometer fungerer på den måde at patienten puster ind i et bælgspirometer, hvorefter bælget udvider sig. Her vil en nål på samme tid tegne patientens lungefunktion på et stykke papir, og dermed har man svaret. Denne type spirometer er meget velkendt, men efterhånden som elektronikken har vundet mere og mere indpas, er det elektroniske spirometer dog for alvor på vej frem. Denne type spirometer har da også en masse fordele, som man ikke ser hos det mekaniske. Man kan for eksempel gemme sine dataer elektronisk, overføre dem til computeren og eventuelt se hvordan en persons lungefunktion udvikler sig over en periode.

Uanset hvilken type spirometer man vælger, er det vigtigste dog at apparatet kalibreres ofte. Dette er med til at give et helt nøjagtigt resultat, således man altid er sikker på at det svar man får, er det rigtige. Et spirometer koster mellem 10.000 og 25.000 kroner, afhængig af de funktioner man ønsker apparatet skal kunne.

Leave a Reply